Om agility
Agility betyder raskhed, behændighed, hurtighed.
Agility udøves på en bane med opstillede forhindringer. Føreren skal lede hunden gennem banen, der skal gennemføres med så få fejl som muligt, og dernæst så hurtigt som muligt. Agility er en sportsgren, som kan dyrkes af de fleste hunde. Enkelte hundetyper kan dog have en kropsbygning eller helbredsproblemer, der gør, at agility er en mindre velegnet aktivitet for dem. Agilityhunden skal være sund og rask, være i en rimelig kondition og må ikke have HD eller rygproblemer. Hundens størrelse er generelt ikke nogen hindring for at dyrke agility. F.eks kan og skal forhindringernes højde tilpasses efter hundens højde. Der er iøvrigt regler for, hvor højt en hund må springe i forhold til dens egen højde. Der findes tre højder, som hundene inddeles/konkurrerer efter ved træning og konkurrencer. Lidt historie Agility startede i 1977 i England som pauseunderholdning ved en stor hundeudstilling. Udgangspunktet var ridebanespringning for heste, men der blev allerede fra starten indlagt typer af forhindringer, der ikke ses i ridebanespringning. Forhindringerne har kun undergået små justeringer sidenhen, bl.a. med hensyn til springhøjder. Agility blev med det samme en stor publikumssucces og fik hurtigt status som egentlig hundeaktivitet med dertil hørende regler mm. Agility spredtes hurtigt til andre lande, og elementer fra agilityen blev snart anvendt i hundeforeninger, der "kun" tilbød træning i lydighed. |
Agility i Danmark
I Danmark startede de første aktiviteter i 1984 / 1985, og det første officielle stævne blev afviklet i 1986. I Silkeborg blev den første "rene" agilityforening dannet i 1986. Den blev senere en lokalforening under Dansk Agility Forening. I 1987 blev hovedforeningen Dansk Agility Forening dannet, og året efter var lokalforeningen København en realitet.
I 1987 blev der også udarbejdet et reglement under DKK (Dansk Kennel Klub), der omhandlede agility, og fra 1988 blev agility et stort hit overalt i landet.
Dansk Agility Forening København
Københavnsafdelingen af Dansk Agility Forening startede under små forhold i en baghave i Tåstrup, men flyttede senere til et offentligt hundeluftningsareal på Frederiksberg. Det viste sig vanskeligt at finde bedre forhold, bl.a. fordi hunde ikke netop er populære hos myndighederne i København. I december 1996 lykkedes det endelig at leje et areal i Lersøparken af Københavns Kommune, hvor vi håber at kunne blive i mange år. Vi har hermed også fået et klubhus, hvor vi kan holde møder, teoriaftener mm. Klubhuset har passende fået navnet "HUNDEHUSET".
Agility blev i 1994 anerkendt som en sportsgren under De Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer (DGI). Dette medlemskab har vi stor nytte af i forbindelse med uddannelse af trænere, samt forhandlinger med myndigheder osv.
I Danmark startede de første aktiviteter i 1984 / 1985, og det første officielle stævne blev afviklet i 1986. I Silkeborg blev den første "rene" agilityforening dannet i 1986. Den blev senere en lokalforening under Dansk Agility Forening. I 1987 blev hovedforeningen Dansk Agility Forening dannet, og året efter var lokalforeningen København en realitet.
I 1987 blev der også udarbejdet et reglement under DKK (Dansk Kennel Klub), der omhandlede agility, og fra 1988 blev agility et stort hit overalt i landet.
Dansk Agility Forening København
Københavnsafdelingen af Dansk Agility Forening startede under små forhold i en baghave i Tåstrup, men flyttede senere til et offentligt hundeluftningsareal på Frederiksberg. Det viste sig vanskeligt at finde bedre forhold, bl.a. fordi hunde ikke netop er populære hos myndighederne i København. I december 1996 lykkedes det endelig at leje et areal i Lersøparken af Københavns Kommune, hvor vi håber at kunne blive i mange år. Vi har hermed også fået et klubhus, hvor vi kan holde møder, teoriaftener mm. Klubhuset har passende fået navnet "HUNDEHUSET".
Agility blev i 1994 anerkendt som en sportsgren under De Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer (DGI). Dette medlemskab har vi stor nytte af i forbindelse med uddannelse af trænere, samt forhandlinger med myndigheder osv.